Hvad er en ejendomsmægler trainee?

En ejendomsmægler trainee er en form for elev. Trainee'en bliver løbende lært op til at blive ejendomsmægler og kommer i trainee-perioden omkring de fleste mæglerdiscipliner.

Denne underside er ikke blevet opdateret for nylig og kan indholde uaktuelt eller forældet indhold.

Du er dog velkommen til at læse mere om salea.dk her

 

En ejendomsmægler trainee er en form for elev. Trainee'en bliver løbende lært op til at blive ejendomsmægler og kommer i trainee-perioden omkring de fleste mæglerdiscipliner, som fx:

  • Oprettelse af en salgsopstilling
  • Udarbejdelse og upload af annoncer
  • Oprettelse af sager i butikkens CRM-system
  • Kontakt med kunder og indledende fremvisninger
  • Almindeligt administrativ arbejde

En salgstrainee bliver typisk betalt en løn omkring 15.000 kroner. Hos nogle kæder får trainee'en desuden en provision når de boliger, traineen varetager bliver solgt.

For at blive ejendomsmægler trainee kræver det, at man har en vis uddannelse i forvejen.

Ofte er det finansøkonomer der efter 2 års uddannelse får en stilling som ejendomsmægler trainee. Jobbet som trainee kan de varetage i 2-3 år samtidig med, at de uddanner sig til ejendomsmægler.

En ejendomsmægler trainee skal regne med at arbejde almindelige 37 timer om ugen. Som for uddannede ejendomsmæglere kan der dog forekommer lange dage, hvis en fremvisning f.eks. først kan lade sig gøre efter aftensmaden.

Populær stilling med stor konkurrence

Det er ikke lige nemt at blive trainee. Det kræver, at man finder en ejendomsmæglervirksomhed, der har mod på at ansætte en.

Og det kan godt være med to- eller trecifrede ansøgere til en enkelt stilling. Konkurrencen er stor for at blive ejendomsmægler.

Man er ikke garanteret et job som almindelig sælger eller ejendomsmægler efter endt trainee-periode – ej heller er man garanteret, at man får lov til at gennemføre trainee-perioden. Det afhænger af, om både traineen og ejendomsmæglerforretningen føler, at der er tale om et godt match.

Administrativ hjælp for ejendomsmægleren

På mange måder kan en ejendomsmægler trainee sammenlignes lidt med en sekretær eller lignende administrativ medarbejder.

I forbindelse med et boligsalg er der en række opgaver, der bare skal laves – selvom de ikke er særligt spændende og ofte bærer præg af rutine.

Sådanne opgaver kan en trainee overtage allerede til at starte med. Det kunne være indhentning af BBR-informationer på en ejendom, udarbejdelse af annoncer, salgsopstilling, besvarelse af telefon fra kunder og deltagelse i morgenmøder i butikken.

Løbende får traineen mere og mere ansvar og kan selv komme ud og præsentere boliger og eventuelt deltage i møder med boligejeren.

Konkurrencegen er vigtigt

Ikke alle vil føle sig tilpas i en stilling som ejendomsmægler trainees.

Det kræver et vist salgsgen, da der er tale om salg (af boliger, heldigvis ikke af avisabonnementer). Derfor vil man opleve at blive målt på ens indsats. Det kræver et vist konkurrencegen at blive glad for at være ejendomsmægler trainee.

Er man til gengæld glad for at være trainee, er der også god chance for, at man bliver rigtigt glad for et senere job som enten salgskoordinator, ejendomsmægler eller måske endda indehaver af sin egen forretning. Således starter mange ejendomsmæglere også i dag deres rejse mod ejendomsmæglerjobbet som trainees i etablerede forretninger eller kæder.

Kontakt mig

Udfyld dine kontaktinformationer, samt oplysninger om den bolig du ønsker at sælge. Mere skal der ikke til

* Navn
* Telefon
* E-mail
Bolig
Adresse
Post/by

Som minimum skal felter markeret med * udfyldes

Kontakt mig

Udfyld dine kontaktinformationer, samt oplysninger om den bolig du ønsker at sælge. Mere skal der ikke til

* Navn
* Telefon
* E-mail
Bolig
Adresse
Post/by

Som minimum skal felter markeret med * udfyldes