Billeder oppefra sælger din bolig – sådan gør du
Denne underside er ikke blevet opdateret for nylig og kan indholde uaktuelt eller forældet indhold.
Du er dog velkommen til at læse mere om salea.dk her
Denne underside er ikke blevet opdateret for nylig og kan indholde uaktuelt eller forældet indhold.
Du er dog velkommen til at læse mere om salea.dk her
At sælge en bolig er ligesom at sælge så mange andre ting.
Førstegangsindtrykket er vigtigt. Og billeder oppe fra luften kan være med til at give nogle fantastisk flotte billeder af ejendommen, der fremhæver landskabet – og lokker den helt rigtige køber til.
Tidligere skulle du have fat på et fly – men i dag kan du også købe en billig drone og tage billeder med denne. Eller, hvis du er heldig, måske bare låne en af en ven. En drone giver udmærkede billeder og kan lave nogle fine billeder, om end billeder taget med et fly er bedre (og er i flere tilfælde stadig billigere).
Se et par billeder herunder taget af en landejendom taget med et fly:
Og et til her:
Billeder fra AT Luftfoto.
Og hvordan kommer du så lige i gang?
Salea.dk har bedt Carsten Christensen – indehaver af Droneguide.dk – om at skrive en kort guide til de danske boligejere og især ejendomsmæglere, der tænker at luftfoto kan hjælpe dem med at sælge deres bolig.
Ordet gives herved videre:
Når du i dag skal have solgt din bolig, er der blevet flere og flere muligheder for at tage attraktive billeder, og en af måderne er ved hjælp af droner. Her kan du få fantastiske stillbilleder og få lavet en video, som her helt unik for din bolig. Udgiften i forhold til udbyttet er ofte overraskende lav, så mangler du lige det sidste for at få solgt huset – kan en drone være det helt rigtige valg at investere i.
Er du ejendomsmægler, og har du ikke selv lige nu ideerne til hvordan du kan bruge dronen, vil du her finde en række tips og tricks, der kan gøre det muligt for dig, at se ideerne i at bruge droner til at skabe et attraktivt salg af boliger.
Der er uden tvivl langt flere muligheder end de allerede nævnte, med droner, når du som ejendomsmægler skal sælge boliger. Nu har du allerede 4 forskellige ting som dronen kan bruges til, og med dit branchekendskab, vil du helt sikkert hurtigt få flere ideer.
Se video af DJI Phantom 2 Vision herunder:
Overvejer du selv at sælge huset, er der også muligheder for dig, i forhold til at bruge droner til billeder og film. Det giver igen en helt unik måde at fremvise din bolig på, og tænker du bare lidt over vinkler, vejr og hvordan boligen fremstår bedst. Vil du også hurtigt kunne lave lige præcis de billeder og film, der kan være med til at gøre forskellen fra ikke solgt til solgt bolig.
Her kommer lidt inspiration til dig som selv vil sælge huset, i forhold til brugen af droner.
Når du selv ønsker at sælge din bolig, er der altså muligheder for det, også for dig der ønsker at gøre noget unikt – for det vil det være at bruge dronen til at tage billeder og film med.
Brug af droner til film og foto
Der er primært 2 droner, som kan være meget interessante for både ejendomsmæglere og selvsælgere af boliger. De 2 droner kan begge erhverves til lige under 10.000 kr., og pengene kan være givet godt ud, i forhold til de unikke billeder og film du får mulighed for at lave.
Den første drone jeg vil fremhæve er en DJI Phantom 2 med Zenmuse H3-3D – her vil det være vigtigt at investere i et Go Pro Hero 3+ Black Edition, som giver de bedste billeder. Det kan samlet set lade sig gøre at få det til lige under 10.000 kr.
Hvad får du ved at vælge en DJI Phantom 2 med Zenmuse H3-3D
– Komplet Phantom 2
– Zenmuse H3-3D Gyrostabilisator
– Genopladeligt batteri til Phantom 2 (LiPo 5.400 mAh)
– Batterilader (Ladetid ca. 1-1,5 time)
– Fjernbetjening
– Fjernbetjeningsholder
– Propeller
– Diverse kabler og klistermærker
– 20 minutters flyvetid og mulighed for at tilkoble skærm, der viser hvad du optager i livestream.
– Stor præcision og stabilitet
– En drone, der selv vender tilbage til udgangspunktet for starten af flyvningen.
– Mulighed for at montere det rigtige Go Pro kamera
Den anden drone jeg vil være med til at fremhæve, er en DJI Phantom 2 Vision+, der er født med kamera og gimball, som er den del, der styrer kameraets funktion. Den er også til at finde for under 10.000 kr.
Hvad får du ved at vælge en DJI Phantom 2 Vision+
– Komplet Phantom 2 Vision+
– Påmonteret Vision kamera
– Påmonteret 3-akset gyrostabilisator
– WiFi extender (Rækkevidde ca. 700 meter)
– Fjernbetjening
– Telefonholder
– Nakkestøtte til fjernbetjening
– Genopladeligt batteri til Phantom 2 Vision+ (LiPo 5.200 mAh)
– Batterilader (Ladetid ca. 1-1,5 time)
– 2 sæt Propeller
– Diverse kabler og klistermærker
– 25 minutters flyvetid og mulighed for at tilkoble skærm, der viser hvad du optager i livestream.
– Stor præcision og stabilitet
– En drone, der selv vender tilbage til udgangspunktet for starten af flyvningen.
Hvad du vælger af drone, er op til dig at bestemme. Det er små detaljer for begge modeller, der er med til at gøre forskellen. Prisen er ca. den samme når alt kommer til alt. Et af de vigtigste punkter er kameraet, som med den førstnævnte model, giver dig en lang række af andre brugsmuligheder også.
Der har de sidste år været en enorm stor interesse for droner, og den ser ud til at fortsætte flere år fremover. I dag kan du få mindre legetøjsdroner til et beløb på ca. 500 kr., og vælge mellem de mere professionelle droner, hvor de 2 DJI Phantom modeller, som er nævnt her i artiklen ligger i starten af erhvervsbarometret inden for droner. Du kan sagtens finde andre dronemodeller, som koster mere end 10 gange så meget end de 2 DJI Phantom droner i denne artikel koster.
Det er blot et spørgsmål om tid, før rigtig mange kommer til at stå med deres egen drone, som kan optage HD film og tage gode billeder – hvad den så bliver brugt til, er helt op til den enkelte at finde ud af, der er mange brugsmuligheder.
Ejer du ikke selv en drone endnu – er det bare med at komme i gang, og vælge den drone som passer til dit behov.
Tak til Carsten for hans flotte bidrag til artiklen!